Glutenfrie boller

16 nov

Glutenfri boller

Bollerne er nemme og hurtige at lave – det tager faktisk kun 10 minutter at gøre dejen klar, så skal de bare en tur i ovnen, og BUM så er der lækre boller helt uden gluten 🙂

Gluten har det med at forstyrre vores krop på mange måder og flere oplever stor glæde med at skære ned på glutenindtaget eller helt undlade det i deres kost. Da de her glutenfrie boller er både nemme og hurtige at lave, vil det ikke kræve så meget, men være nemt at springe ud i. Du behøver selvfølgelig ikke at have nogle udfordringer med gluten, for at spise de her glutenfri boller, for de smager bare godt 🙂

Bollerne er især gode hvis du er på candidadiæt, har allergi for gluten/ cøliaki, har irritabel tyktarm, krydsallergi eller andre udfordringer med tarmene, som bliver afhjulpet ved at undgå for meget brød især med gluten.

Jeg har eksperimenteret en del med glutenfrie boller og har nu fået frembragt den helt rigtige opskrift hvor jeg synes bollerne bliver rigtig gode og smager bedst 🙂

 

Ingredienser
1 spsk. husk (den gule)
1 dl havregryn
1 dl mandelmel
1 spsk. hørfrø
2,5 dl lunkent vand
1 stor tsk. bagepulver
½ – 1 tsk. salt
1 tsk. kardemomme (kan undlades)
2 dl boghvedemel

 

Fremgangsmåde

Rør alle ingredienser undtagen boghvedemel og vand sammen i en skål. Kom så vandet i og rør dejen godt sammen så det har en ensartet masse uden klumper i.

Lad gerne dejen trække bare 5 minutter, så væsken lige kan binde sig lidt. Både husk, havregryn og hørfrø suger nemlig en del vand. Kom så boghvedemelet i og rør dejen godt lind så den er uden klumper.

Kom nu et stykke bagepapir på en bageplade (som gerne er opvarmet med ovnen). Tag en klump dej med en spiseske og flyt over på bagepapiret, hvor du benytter en anden spiseske til at skubbe dejen af skeen. Gentag til du har 5 glutenfrie bolledeje liggende på bagepapiret. Hvis du i løbet af processen oplever at dejen sidder for godt fast, så dyp lige skeerne i noget vand, da det hjælper med at dejen ikke sidder fast – du kan eventuelt gør det efter hver gang du har flyttet en bolledej over på bagepapiret.

Ved at flytte en klump dej over på bagepladen med en ske, bevares nemlig en del af luften i bollerne. Jeg vil derfor klart anbefale denne metode frem for at forme i hånden, da her vil du hurtigt trykke luften ud, så du ender med nogle kompakte kanonkugler 😉

Bag de glutenfrie boller i en opvarmet ovn på 180 graders varmluft i cirka 25 minutters tid. Alle oven er forskellige, så hold godt øje med bollerne – måske dine skal have mindre eller mere.

Bollerne holder sig blot et par dage, så spises alle de glutenfrie boller ikke samme dag som de er bagt, så vil jeg klar anbefale dig at fryse de resterende ned. De kan fryses så snart de er kølet af og tages op når de vil nydes. Det gør jeg nemlig selv og der er da ikke noget bedre, end en lækker frisk glutenfri bolle lige til at tage op fra fryseren, lune og så nyde som var den nybagt – nemt og lækkert 🙂

 

TIPS

  • Vil du gerne have en anden slags frø/kerner i, i stedet for hørfrø, så kan du sagtens gøre det. Du kan også sagtens helt undlade frø/kerner hvis du kunne tænke dig at lave dem uden.
  • For yderligere sødme kan du tilføje lidt agavesirup eventuelt.
  • Hvis bollerne er til aftensmad kan du eventuelt tilføje nogle krydderurter og andre ingredienser i dejen, så som basilikum, oregano og revet ost.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s