Grøn smoothie med avocado, spinat og mynte

11 nov

Smoothie

 

En grøn smoothie aka. en Greenie som mange kalder det, er primært lavet på grøntsager. Så du kan drikke smoothien dagligt med god samvittighed da den er super sund og du får hurtigt og nemt en stor mængde af de vitaminer din krop har brug for 🙂

Det er den bedste, nemmeste og lækreste vitaminbombe der ryger hurtigt ned fordi den smager så godt. En naturlig vej til at få de vitaminer som din krop har brug for 🙂 

Smoothien er et dejligt og forfriskende dagligt mellemmåltid. Du får en god omgang vitaminer og mineraler fra grøntsager. Da der er tilføjet en smule æble, optimeres den friske og sødlige smag, men stadig uden at du får alt for meget frugtsukker i.

Smoothies er langt sundere end juices, da “alle vitaminerne sidder i skrællen”. Så fiber og de gode vitaminer fjernes nemlig meget ved at juice og du har så primært sødestofferne tilbage. Derfor anbefaler jeg altid at der laves en smoothie frem for en juice – og selvfølgelig en hjemmelavet helst af økologiske råvarer 🙂 

Den her smoothie er både sund, plantebaseret og vegansk 🙂

 

 

Ingredienser
½ avocado
¼ agurk
½ æble
Saft fra ½ lime
Stor håndfuld spinat
Lille håndfuld mynte
Lidt ingefær
1 dl mandelmælk (kan erstattes med vand)

 

Fremgangsmåde
Skær agurk og æble i lidt mindre stykker og kom så alle ingredienserne i en blender. Blend indtil det er en ensartet cremet masse.
Den kan være lidt tyk, men så bare tilsæt mere mandelmælk, indtil den ønskede konsistens er opnået.

 

Kroppen boostes sund

Avocado kaldes en superfood, grundet dens gode indhold af vitaminer, antioxidanter og kostfibre. Den indeholder 30g af det sunde fedt (enkeltumættede og omega-3). Vitaminerne er C, E og K, kalium for blodtrykket, lutein for øjnene, og B-vitamin folsyre. Det siges at avocado kan sænker kolesterol, hvis du erstatter avocado med de mættede fedtsyrer, som især findes i animalske produkter.

Agurk indeholder 96% vand og en smule C-vitamin. Den har antiinflammatoriske og cancerhæmmende stoffer og mineraler. Indeholder lidt folinsyre, kalcium, jern, magnesium, kalium og zink!

Spinat indeholder meget jern og ellers etacaroten, vitaminerne B, (især folinsyre), C og K, samt kalium og magnesium. Spinat har en antiinflammatorisk virkning i kroppen.

Mynte stimulerer fordøjelseprocessen og neddæmper uroligheder i maveregionen.

Limesaft indeholder vitaminerne C og B, samt mineraler fosfor, calcium og jern. Lime beskytter mod sygdomme ved at styrke kroppens immunforsvar.

Æble indeholder vand, kostfibre og vitaminerne C, E, K, B1, B2 og B6, som hjælper immunforsvaret. Indeholder desuden mineraler som kalium, jod og zink.

Ingefær er et naturmiddel med en medicinsk egenskab, der styrker immunforsvaret og kan dæmpe betændelse. Indeholder vitaminerne A, B, C og E. Herudover er der også magnesium, kalium, fosfor, silicium, jern, natrium, calcium og zink.

Mandelmælk er plantebaseret og indeholder flere gode vitaminer og mineraler.

 

TIPS

  • Du kan sagtens benytte en anden plantemælk hvis ønsket.
  • God som mellemmåltid både morgen og eftermiddag, eller endda som en del af din morgenmad. Du kan eventuelt komme mindre mandelmælk i og hermed blende den rykker, så du kan spise den med mysli på 🙂

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s