Syltet spidskål

16 okt

Er du også vildt med syltede sager, og nogle gange synes af maden mangler et pift?

Efter at havde eksperimenteret en del med rødt spidskål i køkkenet og lavet en del syltet rødløg, ville jeg finde på noget nyt op og udvide muligheden med det lækre sunde spidskål. Så jeg prøvede at sylte det og HOLD NU FAST… det er lækkert 🙂 

Jeg er blevet max fan af syltet spidskål, især det røde når det er i sæson. Det røde spidskål får en så vildt flot farve, sprødhed og så smager det så godt.

Jeg har både spist det til en lækker salat og hummus, frikadeller, poke bowls, frokostretter, rugbrødsmadder og der jeg kan kun se mange flere muligheder. 

Lav det minimum en time før det skal bruges og gem det i uger i køleskabet. Så har du det altid klar når du skal bruge det eller når du synes at din ret mangler et ekstra pift 🙂 

 

IngredienserSyltet spidskål
1 dl vand
1 dl hvidvinseddike
0,5 dl rørsukker
¼ – ½ rødt eller almindeligt spidskål

 

Fremgangsmåde
Snit spidskålet meget fint.
Kom vand, eddike og sukker i en kasserolle.
Tænd på middelvarme og rør jævnligt indtil sukkeret er smeltet. Fjern så kasserollen fra blusset og kom det fintsnittet spidskål op i kasserollen. Rør det rundt i lagen og pres lidt på det fintsnittet rødkål.

Skold et glas med patentlåg og kom så det fintsnittet rødkål op i glasset og hæld herefter lagen over.
Pres med en ske ned i kålen til lagen lige dækker.
Kom låg på og sæt det syltet rødkål på køl.

Lav syltet spidskål minimum en time før det skal bruges. Du kan også sagtens lave det nogle dage før det skal bruges, da det kan holde sig et par uger i køleskabet. Jo mere det blot trækker lagen, jo kraftigere syltet smag og farve får kålen. Det er super lækkert både som ny-syltet eller når det har trukket længere tid i lagen.

 

TIPS

  • Super lækkert tilbehør til en vegetarret, for at få et syrligt og sødt element til retten. Smager også vidunderligt sammen med hummus og min græskarsalat, eller andre gode salater.
  • Brug det i wraps, på rugbrødsmadder, til frikadeller og meget mere.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s