Kyllingefrikadeller med squash

3 okt

 

 Saftige og sunde kyllingefrikadeller som er nemme at lave og smager skønt!

Du kan endda lave en stor portion og komme dem i fryseren opdelt i ønskes mængder, og så er der nem aftensmad en anden dag 🙂 

Skal du have tømt køleskabets grøntsager? så er de her frikadeller en god og nem løsning at lave til. Det gode ved dem er, at der er så mange muligheder for tilbehør du kan spise dem til og derfor oplagt på en travl hverdag. Det er da nemt!

 

Opskriften bliver til 15 frikadeller.

 

Ingredienser
400 g hakket kyllingekød
1/2 squash
2 fed hvidløg
1 stort løg
1,5 tsk. Salt
Lidt fint kværnet peber
1 tsk. oregano
1 æg
1 dl havregryn (ønskes de mindre saftige, så tilsæt en smule mere)
Olivenolie

 

Fremgangsmåde
Kom det hakkede kyllingekød i en skål (brug eventuelt en køkkenmaskine – det fungere bedst til store portioner). Tilsæt så groftrevet squash, finthakket hvidløg, finthakket løg, salt, peber, oregano og æg. Rør grundigt i farsen, så ægget røres godt ind og det bliver en mere ensartet fars. Tilsæt så havregryn og rør igen grundigt til farsen er klar.

Lad gerne farsen til frikadeller trække enten 10-30 minutter på køkkenbordet eller flere timer i køleskabet. Så suger havregrynene nemlig noget af væden og alle smagene fremhæves. Husk at rør godt rundt inden du former frikadellerne. Her bruger jeg ofte to spiseskeer, som jeg dypper i koldt vand i et glas, for at farsen ikke hænger fast.

Kom så olivenolie på en stor pande og steg kyllingefrikadeller. Hvis det skal det gå lidt hurtigere, kan man også lave dem i ovnen, men jeg anbefaler panden, da det giver lidt skorpe og ekstra smag.

 

TIPS

  • Kan du ikke tåle æg eller helst vil undgå det, så kan du tilføje revet kartoffel i stedet for. Det kan binde det hele sammen, grundet det høje indhold af stivelse. Tilsæt eventuelt en smule mel.
  • Når det skal være hurtigt og nemt, så prøv kyllingefrikadellerne med en god spidskålssalat og hummus til.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s