En super frisk forret der smager vidunderligt og er nem at lave!
Ideen til den her lækre forret fik jeg på vores skønne ferie i Italien. Maden er en stor del af oplevelsen på mine rejser og jeg elsker bare nye smagsoplevelser og dem hvor smagsløgene sender glædessignaler og hvor man nyde hver en bid. Det gjorde jeg med den her forret som jeg sammensat ud fra ingredienser, som jeg synes passer godt sammen og løfter hele smagsoplevelsen 🙂
En super frisk carpaccio sammenlignet med den traditionelle man kender der laves af kalv eller okse, som ofte kan ligge lidt mere tungt og derfor kræver en lidt lettere hovedret. Men her starter vi i traditionens tro med en firskeret, så hovedretten kan snildt være en lidt tungere ret hvis man ønsker det. Til hovedret lavede jeg et kæmpe tapasbord med god rødvin, som vi alle fire har fælles interesse for. Så kunne vi rigtig sidde og hygge længe over maden med gæsterne i stedet for at proppe en tung ret i os. Vi sluttede middagen af med en lækker hjemmelavet tiramisu.
Der var dømt italiensk tema OG lidt mindre fokus på sundhed denne aften. Sundhed er jo trods alt et liv i balance 🙂
Opskriften er som forret til 4 personer
Ingredienser
300g frisk tun
12 fintskåret mangoskiver
4 små håndfulde rucola
1 moden avocado
1/4 lime
Evt. en smule creme cheese/ creme fraiche
Salt og citronpeber
Primadonna ost
Hakket soyamandler
En smule flagesalt, knust over med fingrene
Hvid balsamico glacé
God olivenolie
Fremgangsmåde
Klargøring af tun og soyamandler nogle timer før
Frys tunen ned i minimum 2 døgn før den skal bruges. Tag den så op om morgenen på dagen den skal bruges og lad den tø næsten helt op. Inden den er helt tøet op, så skær tynde og flotte skiver af tunen. Den er nemlig meget nemmere at skære i, mens den stadig er lidt frossen. Det kan du sagtens klargøre nogle timer før, så du er sikker på at tunen når at tø helt op.
Lav soyamandlerne (det kan du sagtens lave tidligere på dagen eller endda nogle dage før).
Gå igang en halv time før servering
Skyl rucolaen og læg det på køkkenrulle så det kan tørre.
Lav så avocadocremen klar. Blend avocado, limesaft og creme fraiche/ creme cheese. Det blendes til en lind og cremet masse. Smag til med salt og evt. en smule citronpeber.
Riv primadonna osten fint og gerne i tynde flager på et mandolinjern eller andet.
Anretningen
Fordel lidt rucola på hver tallerken. Lig så 3 mangoskiver på hver tallerken ved kanten som på billedet. Fordel så den lækre tuncarpaccio på tallerkenerne. Kom avocadocremen i en sprøjtepose og lav nogle fine dutter på tallerkenerne. Lav nogle hurtige og tynde strøg med olivenolie og dup med hvid balsamico glace rundt om ovenpå tuncarpaccioen. Drys med primadonnaosten og de ristede soyamandler. Som det sidste finish, kan du lidt slutte af med at knuse noget flagesalt mellem fingrene mens du fordeler en smule oven på hver tallerken.
TIPS
- Ingredienserne til opskriften er blot vejledende og som jeg lavede den, men smag endelig til og tilpas ingredienser, så du opnår den smag og mængde som du ønsker.
- Er du ikke til tun, så prøv at lave samme ret med okse eller kalve carpaccio.
Skriv et svar