Koldhævede Chiaboller

12 sep

Chiaboller

 

Hjemmebagte boller med chiafrø er sunde og smager skønt!

Det er luftige, bløde og lette boller, som er fuld af protein fra chiafrø og med fibre fra både havregryn og fuldkornsmelet.

Bollerne er super lækre som eftermiddagsbolle eller morgenboller til hverdag og weekend. De er også gode som erstatning for usunde hvide fødselsdagsboller.

Koldhævede boller er simpelthen SÅ nemme at lave og så er det dejligt at få nybagte boller nu og her eller tage nogle færdige fra fryseren. Derfor sørger jeg altid for når fryseren er tom, at lave en ny dej klar til weekenden. Jeg laver ofte en stor portion og fryser de overskydende boller ned.

Det tager 10 minutter at røre dejen til bollerne sammen om aftenen, og så skal der jo blot formes til lækre boller om morgenen, hvorefter ovnen klarer at tilberede dem. Så med koldhævede boller skal der ikke sættes meget arbejde og tid af, som med der skal med de boller der hæver i stuetemperatur.

 

Opskriften bliver til ca. 12 boller.

 

Ingredienser

5 dl koldt vand
25 gram gær
1 tsk. salt
1 spsk. agave sirup
1/2 tsk. kardemomme (kan undlades)
1/2 dl chiafrø
2 dl havregryn
2,5 dl fuldkornsmel (jeg brugte fuldkornsspelt)
3,5 dl hvedemel

 

Fremgangsmåde – minimum 12 timer før de skal bages

Har du en køkkenmaskine, som kan røre for dig, så er det bare med at hive den frem til at lave de her lækre boller. Det er enormt nemt med en køkkenmaskine – en god ven i køkkenet 🙂

Kom vandet i en skåle og smuldre gæren heri. Rør alt gæren ud i vandet med en ske og tilsæt så salt, sirup, kardemomme, chiafrø og havregryn. Rør ingredienserne godt sammen  og hvis du har mulighed for det, så lad det gerne trække 10 minutter, så chiafrø og havregryn lige får suget noget af væden. Både chiafrø og havregryn suger nemlig enorm meget væde.

Tilsæt så fuldkornsmelet og rør det ind i dejen. Tilsæt så først halvdelen af hvedemelet og rør igennem, hvorefter resten af melet tilsættes og dejen røres grundigt igennem.

Opskriften giver en anelse blød boller som kan flade lidt ud, men det er sådan jeg bedst kan lide dem – så spiser jeg lidt mindre brød og de bliver mere bløde. Hvis du ønsker dem mere runde, så bare tilsæt en lille smule ekstra havregryn eller mel. Både havregryn og chiafrø vil suge en del væde mens det trækker i køleskabet.

Kom et fugtigt viskestykke over skålen, eller blot dæk den godt til med film, Vigtigt er at der ikke kommer luft ind. Lad dejen stå i køleskabet i minimum 12 timer.

Dejen kan holde sig op til 3 dage i køleskabet… JA det er nemlig helst korrekt – du kan bruge blot 10 minutter på at lave dejen og så kan du have friske lækre hjemmebagte boller hele weekenden 🙂

 

Fremgangsmåde – når de skal bages

Sæt ovnen på 180 grader varmluft. Tag en eller to spiseske og kom i et glas med vand. Med skeen tages klumper af dejen, som kommes over på en bageplade der er tildækket bagepapir. Den anden ske kan bruges det at hjælpe med at skubbe dejen fra skeen. Dyp skeerne indimellem i vandet, da det hjælp til at dejen ikke hænger fast.

Bag bollerne i den varme ovn i ca. 20 minutter. Hold øje med bollerne, for når de begynder at tage lidt farve og lyder hule når man slår i bunden, så er de færdige 🙂

 

TIPS

  • Fuldkornsmelet kan være: fuldkorns speltmel, rugmel, grahamsmel, fuldkornshvedemel eller en helt anden grov mel. Vær dog opmærksom på at mel-typerne kan suge forskellig mængder væde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s