Græskarsuppe

30 okt

Græskarsuppe

Halloween eller ej – græskarsuppe er et lækkert efterårshit!

Vi kender alle til græskar i forbindelse med halloween. Men ikke nok med at vi kan skære sjove ansigter i græskar, så kan vi også lave lækkert mad med græskar.

Hokkaido-græskar er i sæson om efteråret og kan nydes som varm suppe på en kold efterårsdag. Suppe er ikke kun sundt for dig og din fordøjelse, det er også en hyggelig og smagsfyldt spise.

Suppen her er cremet & tilsat sprødhed. Den har en god balance af syre fra æblet, sødme fra stegt porre og salt fra ristet græskarner.

 

Opskriften er for 2-4 personer

 

Ingredienser

Suppen
200 g skrællet kartoffel (brugte en lille bagekartoffel)
3 gulerødder
1/2 hokkaido græskar
1 løg
2 fed hvidløg
1/2 rød chili inkl. kerner
1/2 æble
1 liter vand
1 1/2 bouillonterning
1/2 tsk. karry
1 spsk creme cheese light
Salt & peber

Topping & tilbehør
1 porre
1/2 æble
Græskarkerner, olie & salt
Persille

Groft brød som tilbehør


Fremgangsmåde

Suppen
Vask det halve hokkaido græskar grundigt, eventuelt skrub det, og fjern så kernerne med en spiseske. Skær græskaret i skiver og herefter i stykker, som kommes op i en gryde.
Skræl gulerødderne, pil løg og hvidløg, samt skær enderne af. Skær gulerødder, løg og kartoffel ud i stykker af samme størrelse som hokkaido græskaret og kom det hele op i gryden.

Snit chilien i skiver og kom det op i gryden.
Fjern kernehuset fra æblet og skær i et par stykker, hvorefter det kommes i gryden.
Tilsæt så vand og bouillon terning. Tænd for kogepladen og vent til vandet koger.

Når vandet koger, skrues blusset ned til halv varme, så det blot småkoger. Lad det småkoge i 30-45 minutter, indtil alle grøntsagerne er møre.
Tag gryden væk fra varmen og blend suppen med en stavblender. Varm den herefter op igen og smag til med salt, peber og eventuelt lidt mere karry hvis det ønskes.

 

Topping & tilbehør
Kom græskarkerner på en pande med lidt olie og salt. Steg dem ved middel/svag varme og rør jævnligt da de nemt kan brænde på. Når de popper er det tegn på at de er ved at være færdig, så hold herefter øje med at de ikke får for meget. Kom dem på et stykke bagepapir til afkøling.

Fjern det yderste lag af porren, skær det dårlige af toppen, lav et snit på langs og skyl det grundigt. Snit tynde skiver på skrå af porren og skær ligeså æblet i små stykker.

Varm en pande op på middelvarme med lidt olie. Når den er varm kommes porren på og det steget i et par minutter, til det er lidt gyldent. Tilsæt æblerne og lad dem stege kort med – de skal blot have lidt varme men stadig være sprøde.

Anret suppen i en dyb tallerken, kom lidt porre-æble blanding på og top til sidst med ristet græskarkerner og persille. Server eventuelt groft brød til.

 

TIPS

  • Tilsæt mere chili, hvis suppen ønskes stærkere.
  • Er den for stærk, så kom en klat creme fraiche oveni ved servering.
  • Hvis kød ønskes, så kom eventuelt hvidfisk, kylling eller kødboller i suppen.
  • 1/2 tsk. ingefær kan koges med hvis ønsket, for mere smag og krydring. 

 

En kommentar to “Græskarsuppe”

  1. Christel Veistrup 31. oktober 2017 hos 10:27 #

    Minder mig om min barndom. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s